Bryllupsfotografering og barnedåb i Kauslunde kirke og fest på Fænøsund d. 17/3/2018.

Bryllupsfotografering og barnedåb i Kauslunde kirke og fest på Fænøsund d. 17/3/2018.

Hvem siger, at bryllupper absolut skal holdes om sommeren? Det er der heldigvis ingen regler om. Og heldigvis får jeg også ofte fotoopgaver på andre årstider. Alle årstider er smukke og velegnede til at fotografere i.

Når man er udenfor i marts måned, kan alt ske vejrmæssigt. Det kan være strålende sol eller snestorm – og alle vejrtyper derimellem.
Jeg havde for eksempel en opgave den 17. marts 2018. Det var en af de skønneste festligheder, der findes, nemlig kombineret bryllup og barnedåb. Findes der noget mere livsbekræftende?

Tina og jeg kørte således glad på arbejde, også på denne dag, hvor vi skulle være med på sidelinjen, jeg som fotograf og Tina til at lave en smuk bryllupsvideo, da Natascha og Henrik skulle vies, og deres dejlige datter skulle døbes Yasmin.

Den dobbelte ceremoni skulle foregå i den stemningsfyldte Kauslunde Kirke på Fyn. Som udgangspunkt lagde vejrguderne ud med at lade den milde forårssol velsigne den mindeværdige dag.
Det skiftede så senere på dagen, men da gæsterne mødte op ved kirken, var alt smukt.

Dagens ene hovedperson nemlig bruden, ankom til kirken i en rå og brutal Ford Mustang Boss GT, som måske ikke umiddelbart er det naturlige valg som brudekaret for en lille familie.
Men på forunderlig vis passede den faktisk rigtig godt til Natascha og Henrik.

Brudeparret og jeg mødtes efter de kirkelige handlinger ved vandet ved Fænøsund, hvor der skulle tages bryllupsportrætter.
På dette tidspunkt begynder det så at sne ganske stille, mens solen stadig skinnede. Og lige så forunderligt, så var denne stille forårssne den smukkeste baggrund for de superfine portrætter, der blev skudt den dag.

Det lys, naturen begaver os med, lige i det vejrlig, der opstår, når vinter og forår slås om magten, det er altså helt specielt.

Da fotoseancen var ovre, måtte vi alle tilbage til brudeparrets gæster, som ventede på dem på Fænøsund Konference- og feriecenter,
hvor den efterfølgende fest blev holdt. Brudeparret blev lykkelige, da de en lille uges tid efter brylluppet så de fantastiske billeder og video fra deres og Yasmin’s store dag.

En så minderig dag fortjener at blive foreviget på smukkeste vis, tak fordi I endnu engang valgte at bruge os hos igaard.dk som jeres fotografer.

// Jan Igaard.

Priser og muligheder for bryllupsfotografering findes her.

Baredåb, baby bliver døbt   Brudepar kysser, brudepar portræt  

Bryllupsfotografering i Verninge på Fyn d. 20. januar 2018

Bryllupsfotografering i Verninge på Fyn d. 20. januar 2018.

Den 20. januar 2018 havde jeg en af de foto-opgaver, som jeg holder allermest af, nemlig i anledning af et bryllup.

Det var den helt romantiske historie om sygeplejersken, der endelig fik sin soldat. Jesper gør tjeneste på Fredericia Kaserne, og hans søde sygeplejerske Sara arbejder på OUH.
Det kunne sagtens være den ældgamle sag om kærlighed ved første blik hen over sygelejet på på OUH. Men om det var sådan, soldaten mødte sin sygeplejerske vides ikke med sikkerhed, men hvad vi ved er, at de to d. 20. januar var vores første brudepar i år, og det var på Fyn, da der var vielse i Verninge Kirke. Espalier blev dannet af mange af Sara’s kolleger fra OUH, og spejderne tog efter vielsen opstilling med smukke faner med Dannebro.

Jeg var med som bryllupsfotograf på denne festlige dag. Jeg var på pletten, da der skulle tages nogle skønne billeder af deres tur fra kirken i den fint pyntede sølvgrå VW UP.

Vejret var nogenlunde med os, selvom det var pivkoldt, så var det tørvejr da der skulle tages bryllupsportrætter i det vidunderlige, fynske landskab omkring spejdercenteret, Port Arthur, hvor festen blev holdt.
Port Arthur er et naturskønt område præget af skov og dekorative bakker, der ligger mellem Odense og Glamsbjerg, og det kombineret med, at både brud og gom er grønne spejdere i deres fritid, gør, at det er det helt ideelle sted at holde deres bryllup.

Jeg fik skudt skønne bryllupsbilleder, vejret var som det så ofte er i Danmark på denne årstid, bidende koldt og med let snefald, men heldigvis formåede brudgommen at holde varmen takket være hans flotte lune soldateruniform, og den frysende brud fik i en fart skiftet de smukke brudesko ud med et par varme praktiske støvler. Støvlerne sås heldigvis ikke under den lange kjole, og kærlighedens flamme holdt dem begge tilpas varme til at se strålende lykkelige ud på billederne.

På den måde endte det faktisk med, at der dels blev skabt en mindeværdig historie om deres bryllupsbilleder – og dels blev billeder fuldstændig perfekte på grund af det vejrmæssige set up, som vi fik foræret.
Og smilene var fuldstændig naturlige, for det var en helt speciel dag for brudeparret på denne deres store dag.

Det blev også en uforglemmelig dag for mig som bryllupsfotograf, jeg elsker virkeligt mit arbejde.

// Jan Igaard.

Priser og muligheder for bryllupsfotografering findes her.

           

Hvordan er I som kunde sikret hvis uheldet er ude og der sker en skade mens vi arbejder for jer?

Forsikring?

Som seriøs bryllups- og erhversfotograf tænker jeg ofte, hvad gør andre fotografer ja og faktisk også andre faggrupper af selvstændige for, at sikre jeres kunder hvis uheldet skulle være ude og I kommer til, at lave skade på jeres kunder eller kunders ting?

Jeg er i en branche hvor der er rigtig mange som har fotografering som en b-indtægt eller hvor folk slet ikke oplyser noget til skatte”far”, og derfor formentlig/måske leger lidt med ilden.

 

Hvilke forsikringer bør man tegne?

Jeg var blevet oplyst, at der var nogle lovpligtige erhverves forsikringer så derfor anskaffede jeg mig dengang jeg startede som selvstændig, en ansvarsforsikring samt arbejdsskades forsikring til min medarbejder, derud over har jeg også en kasko forsikring hvis mit udstyr skulle blive ødelagt.
S
å hvis uheldet er ude når vi er på en kunde opgave, så er kundens ting samt personer der er til stede faktisk dækket ret godt ind, ikke at det er sket for mig, men jeg tør alligevel næsten ikke tænke tanken til ende rent økonomisk hvis, jeg nu ikke havde mine forsikringer og så kom til at lave en person- eller tingskade hos en kunde, og man kan jo aldrig gardere sig, men blot forsikre sig.

Men ikke nok med det, det ville også ødelægge mig rent menneskeligt, hvis jeg forvoldte skade på en person, og så ikke kunne betale de omkostninger der ville være forbundet med skaden, herunder tabt arbejds fortjeneste, invaliditet, svie og smerte m.m.

Vis kunder respekt.

Det er i mine øjne også, at vise respekt over for en kunde, at være ordentligt forsikret, men måske er det bare mig der ikke ønsker, at gamble så højt spil.

Gad vist hvad andre fotografer der kører deres “business” som b-indtægt for ikke at tale om dem, der slet ikke oplyser noget nogen steder og dermed ikke har CVR nummer og erhvervs ansvarsforsikring, hvad gør de mon for, at sikre en kunde mod evt. skade på kunden, kundernes gæster og ting hvis uheldet skulle være ude mens de arbejder for kunderne?

Betyder det overhovedet noget for dig som kunde?

Betyder det overhovedet noget for dig som kunde, at jeg har disse forsikringer eller vægter I prisen på fotograferingen højere end en evt. økonomisk sikkerhed, hvis nu uheldet skulle være ude?

Det kunne ske næste gang.

En tænkt situation kunne være jeg snubler mens jeg er på en opgave, jeg støder i mit fald ind i en person som falder og slår hovedet kraftigt på en kantsten, personen får en hjerneskade, (sker jo faktisk ind i mellem med fok på cykel uden cykelhjelm).
Jeg ved jo godt min forsikring ikke kan lave om på tingene, men den kan i hvert fald holde både personen samt naturligvis også mit firma skadesfri.

Ha’ en dejlig dag.

Bedste hilsner Jan Igaard, fotograf

igaard.dk

Følg os på Facebook

Følg os på Instagram